Hjem » Online booking
Under bookingformularen finder du beskrivelser af det videre forløb.
1. Du modtager en invitation til wecare.software
2. Klik på knappen “opret bruger” i e-mailen.
3. Indtast dit navn, e-mail og ønsket adgangskode. Derefter skal du bekræfte samtykke og databehandleraftale og trykke på fortsæt.
4. Indtast valideringskode, som du modtager på mail (6 cifre) og tryk på fortsæt.
5. Du er nu oprettet og kan kontakte mig.
Det er vigtigt at du befinder dig i et trygt rum, hvor du kan være uforstyrret i 45 min. og at telefonen er på lydløs. Se videoen nedenfor for mere information om sessionen. I punkt-for-punkt-guiden her finder du beskrivelse af, hvad der sker efter du har booket en tid. Det er helt simpelt og kan gøres uden at gå udenfor en dør. Alt du behøver er en computer eller en smartphone.
Du kan bruge WeCare på din computer eller i appen. Hent app her
Når du åbner programmet og er logget ind, vil der være en chat-funktion. Heri vil du modtage en anmodning fra mig med det tidspunkt, som du har booket her på hjemmesiden eller på telefonen. Den skal du bare bekræfte.
Når jeg begynder opkaldet er det sandsynligt at programmet vil bede om tilladelse til at bruge kamera og mikrofon. Samtalen er nemmest, hvis du tillader dette. Hvis der ikke er noget billede hos mig, så vil jeg lægge på og ringe op igen. I chat-funktionen i programmet, kan du skrive til mig, hvis der er noget du er i tvivl om, eller hvis teknikken driller. Du kan også bruge chatten, hvis du vil i kontakt med mig, når vi ikke har en aftale. Jeg svarer indenfor 24 timer.
Det kan være svært at vide, om man har brug for at tale med en psykolog. Det er ikke nemmere at finde ud af, hvilken psykolog man skal tale med. For nogen kan det være svært at få bestilt tid til at tale med en psykolog, og for andre kan det være svært at komme ud af døren og møde op et fremmed sted med et fremmed menneske. Det kan virke uoverskueligt at skulle tale om det inderste og sværeste. Det virker mere overskueligt at lade være. Jeg vil prøve at skrue tempoet ned, og jeg håber det hjælper dig:
Den første samtale er vigtig, fordi du tydeligvis har taget mange valg inden du nåede dertil. Nu skal du se, om du vil lade mig være den der skal hjælpe dig. Hvis det ikke skal være mig, så ønsker jeg dig al held og lykke. Jeg håber at du finder den rigtige psykolog
Ved booking bedes du udfylde navn, e-mail, telefonnummer og CPR-nummer. Jeg beder om dit navn, for at oprette dig som klient, og så jeg ved hvem jeg taler med. Din e-mail bruges til at sende bekræftigelse på aftale, påmindelse om aftale dagen før og invitation til den online platform, som bruges til videokonsultationerne samt til at sende faktura, hvori du kan betale med kort eller MobilePay. Dit telefonnummer bruges ligeledes til at sende påmindelser sms dagen før vores aftale. Det er ikke afgørende at du opgiver dit telefonnummer. Du bedes oplyse CPR-nummer, hvis du er medlem af sygeforsikring danmark og ønsker at få udbetalt tilskud.
Disse oplysninger opbevares fortroligt i en klientdatabase i mit bookingsystem, som er udviklet til behandlere, og overholder GDPR.
Som autoriseret psykolog har jeg journalpligt. Dette indebærer at jeg fører journal efter hver samtale. Denne opbevares i samme system, som benyttes til videokonsultationerne. Dette program er udviklet til psykologer og overholder GDPR.
I henhold til psykologloven slettes dine oplysninger, 5 år efter du har afslutter dit forløb, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Ved spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Happy Place på 31 68 83 76 eller psykolog@happyplace.dk