Igennem de alsidige opgaver, har det været tydeligt at den største opgave er; at give plads til at du får mulighed for at fortælle din historie. Jeg skal forstå din historie, som du forstår den. Uden den forståelse, kan jeg ikke hjælpe dig til at lave ændringer eller flytte på opfattelser, eller hvad du end kunne have behov for. I udgangspunktet blev jeg ikke psykolog for at hjælpe nogen, men fordi jeg er nysgerrig og altid vil have “slutningen” med. Da jeg kom ud i “den virkelige verden” efter studiet, fandt jeg ud af, at jeg ofte deler nysgerrigheden med dem, som jeg er nysgerrig på. De fleste vil gerne forstå sig selv bedre og naturligvis have et bedre liv. Jeg ønsker at tilbyde et trygt “rum”, hvor det er muligt at mærke efter.